Læge i New Zealand
Trænger du til et pusterum, en pause fra den hjemlige andedam? Er du nyuddannet praktiserende læge, men har ikke lyst til at forpligtige dig selv med din egen praksis endnu? Eller har du måske solgt din praksis, men stadig ikke klar til at slippe arbejdet? Så kunne et eventyr i majestætisk smukke, vidunderligt gæstfrie og helt igennem fantastiske New Zealand være et godt bud på dit næste skridt.
Der er nemlig alvorlig mangel på læger i New Zealand; op mod hver fjerde stilling i almen praksis uden for de største byer er ubesat. Det gælder både praksisser på Nordøen og på Sydøen. ScanDoc Recruitment hjælper danske og skandinaviske læger med at finde det rigtige job i New Zealand. Vi tilbyder støtte og rådgivning i hele forløbet. Vi sørger for, at du bliver godkendt i den new zealandske lægeforening, finder et job, som matcher dine forventninger, rådgiver omkring de lavpraktiske udfordringer, når man flytter om på den anden siden af Jorden og hjælper dig til at blive etableret i New Zealand. Vi er tæt på dig og din familie i hele forløbet, og hele vores rådgivningspakke er fuldkommen gratis for dig.
Irene Granum
Praktiserende læge, Te Korowai Hauora O Hauraki på Coromanel, New Zealand / Valby, Danmark
"ScanDoc muliggjorde drømmen om et år i New Zealand. Uden Ulfs uvurdelige rådgivning gennem hele processen var drømmen formentlig faldet til jorden. Vejen fra første skridt til man rent faktisk står i New Zealand kan være lang og ugennemskuelig, men med ScanDocs kyndige vejledning tages ét skridt ad gangen, uden man farer vild. Rådgivningen er professionel, let tilgængelig og tilmed gratis.
Karin Lendrup
Praktiserende læge, Totara Health i Napier, New Zealand / Karlstad, Sverige
"Jag fick tips om ScanDoc Recruitment från en vän. Det var väldigt bra att ha en personlig kontakt genom hela processen (som ibland kändes överväldigande). Ulf styrde upp allt, berättade precis vad vi skulle göra och var med i alla kontakter - potentiella arbetsgivare, Medical Council, Immigration NZ etc - direkt eller indirekt. Ulfs både personliga och professionella kännedom om Nya Zeeland och om vårdsystemet var ovärderligt. Han guidade oss i hur vi skulle tänka i fråga om område och arbetsplats. När vi hade ringat in vad vi önskade ordnade han intervjuer vilket sedermera ledde till att vi flyttade till Hawke’s Bay i juli 2022. Vi kommunicerade via zoom, telefon eller per mejl.
Som svensk är jag alltid lite nervös över att inte förstå danska men Ulf pratar perfekt skandinaviska så det är inget problem.
Jag kan verkligen rekommendera ScanDoc Recruitment om man är nyfiken på att jobba som distriktsläkare i Nya Zeeland.
Rikke Katrine Jensen
Praktiserende læge i Stratford i et 1-årigt vikariat
Freelancelæge i Danmark
"Hjemmefra havde jeg en forestilling om, at mit arbejde hernede i virkeligheden ville være meget lig det arbejde, jeg udfører i Danmark. At jeg skulle arbejde i et system, som er meget orienteret mod almen medicin og i bund og grund ligner det danske system. At jeg ville være på bølgelængde med mine patienter, fordi den new zealandske og den danske mentalitet minder meget om hinanden – og det holdt stik: Jeg synes, det har været en gnidningsfri overgang fra at praktisere i Danmark til at praktisere i New Zealand. Dagligdagen er opbygget ens: Jeg ser en ny patient hvert kvarter, opgaverne er dybest set de samme som i Danmark, så jeg føler mig godt klædt på til at arbejde i en anden kultur, selvom patienterne har en anden mentalitet i New Zealand.
Sune Tybjerg
Praktiserende læge i Katikati i et 1-årigt vikariat
Kompagnon i Lundby & Tybjerg i Valby
"Jeg fik min new zealandske registrering gennem det statslige rekrutteringsbureau, og jeg havde oplevelsen af at sidde med alt for mange ting selv. Jeg følte mig meget alene med mange spørgsmål, og ville gerne holdes lidt mere i hånden undervejs. Bare det at have en mulighed for hjælp, som sidder i samme tidszone og er tilgængelig pr telefon, ville gøre en stor forskel. Jeg var nødt til at gøre alting via mail, fordi vi ikke engang kunne lave skype-opkald. Og så oplevede jeg heller ikke, at de var voldsomt interesserede i at hjælpe mig til at forhandle en bedre kontrakt, så vi var fx nødt til selv at finde et sted at bo, få det møbleret osv.
Læs det fulde interview som pdf:
Steffen Holst Holmvard
Praktiserende læge i Waikanae, New Zealand / Svenstrup, Danmark
"Ulf fra ScanDoc Recruitment var en stor hjælp igennem forberedelserne til at flytte arbejdsplads og familien til New Zealand. Jeg kunne trække på hans erfaring, både den praktiske han har med at bo i New Zealand med familien selv, men også hans erfaring med den formelle proces, man skal igennem. ScanDocs netværk i New Zealand er udbredt, og der er god hjælp til overvejelserne og prioriteringerne på vej til at finde det rigtige sted. Havde jeg ikke haft Ulf til at hjælpe, er jeg bange for, at eventyret aldrig var blevet til noget
Jacob Øyås Rasmussen
Praktiserende læge New Plymouth, New Zealand / Værløse, Danmark
"ScanDoc Recruitment har ydet en kæmpe indsats fra start til slut for at vores ophold i New Zealand skulle lykkes. Der har været mange benspænd forårsaget af Covid-19 i form af ændrede regler for visum og karantæneophold, men tidsplanen holdt, og nu er vi her i New Plymouth ca. 10-11 mdr efter, at vi tog kontakt til ScanDoc med planer om at tage til New Zealand. Vi nyder virkelig livet her i New Plymouth, hvor jeg og børnene kan surfe hver dag på den lokale strand 5 minutters gang herfra - noget jeg har drømt om hele mit liv!
Mikkel Lind Holst
Praktiserende læge Bell Block, New Zealand / Kolding, Danmark
"Via en kollega blev jeg opmærksom på ScanDoc Recruitment, som han mente kunne gøre processen med at komme til NZ nemmere. Det havde han helt ret i, og jeg er ikke sikker på, vi var kommet afsted uden deres hjælp! Vi havde indledningsvis nogle snakke om, hvad vi havde af ønsker ift. geografisk placering, klinikstørrelse, vagtbelastning mm, og efter jeg bestod IELTS (den internationale sprogtest, som kræves for at få lov til at arbejde hernede), satte Ulf fra ScanDoc samtaler op med en del forskellige klnikker, der matchede de ønsker...
Læs hele Mikkels beretning om lægelivet i Bell Block som pdf:
Karolina Lewandowska
Praktiserende læge på Waiheke i et 2-årigt vikariat
"Det kan klart anbefales at komme herned som familie. Det er nemt for alle parter, og man bliver taget godt imod. Det er let at komme ind i skolesystemet - uanset hvislket niveau barnet er på. Kiwierne er meget hjælpsomme og vil gerne være med til at give os en god oplevelse af New Zealand. Det er interesserede i, hvordan man har det, hvorfor man er kommet herned, og de er glade for at vise deres land frem. De er tålmodige og forstående, også selvom man ikke taler sproget korrekt, eller hvis man har andre synspunkter. De giver sig god tid og virker oprigtigt interesserede - om det er kassemedarbejderen, buschaufføren, patienterne eller naboer. Fx har vi fået tilbud om at låne bil, hus og få opbevaret vores bagage i en uge af næsten fremmede mennesker.
Læs det fulde interview som pdf:
Karen Caskey
Practice Manager, Avon Medical Centre
"Jeg er meget tryg ved at ansætte danske og skandinaviske læger I Avon Medical Centre. Jeg har udelukkende positive erfaringer, og det lader til, at både uddannelse og mentalitet passer virkelig godt til en new zealandsk kontekst. Jeg har kun fået positiv feed back fra alle sider: De er gode til at omstille sig – både socialt og fagligt – og kommer generelt hurtigere i gang med at arbejde selvstændigt end eksempelvis deres amerikanske kolleger. De har et godt samarbejde med personalet og vores fastansatte læger, og de har en god kontakt med patienterne.